Det kan have afgørende betydning for om du vinder folks hjerter, at du får identificeret om de er vanebrydere eller vanebærere og hvad der får dem til at være vanebærere i stedet for vanebrydere. De fleste af os hverken holder fast i, eller bryder vaner konstant. En vanebryder og en vanebærer er i denne forstand derfor ikke et karakteristika på hvor meget eller hvor lidt vi bryder vaner, mere om hvad der kendetegner os når vi får muligheden for at gøre det.
Fire ting kendetegner en vanebryder
Ingen bryder vaner hvis ikke de er åbne over for nye input og nye tilgange til livet. Men en vanebryder er ikke nødvendigvis en der altid bryder vaner blot for at gøre det. En vanebryder er karakteriseret af at have nemt ved at bryde vaner når det virker logisk at gøre det.
- Det første særlige kendetegn ved en vanebryder er dog at vedkommende kender sig selv. At bryde en vane kræver bevidstheden om at vanen eksisterer. Ikke bare en alm. bevidsthed men en “udvidet bevidsthed” der gør vanebryderen i stand til at betragte sin vane udefra.
- Det andet kendetegn er at vanebryderen er i stand til at opfinde et alternativ til vanen. Det er nødvendigt med en vis portion kreativitet som kan mobiliseres for at opfinde og overveje alternative handlemåder.
- Det tredie kendetegn er en organisatorisk evne til at planlægge en ændring. Hvis noget er en vane kræver det overblik og opmærksomhed at ændre vanen.
- Vanebryderen er også kendetegnet af handlekraft. Mange gode intentioner og planer bliver aldrig til noget ud af handlekraft, og uden handlekraft intet vanebrud.
Ifølge Thomas Lütken aktiveres disse mennesker typisk af gejst og glæde. De er umiddelbart parate til forandringer og den vigtigste ting er at understøtte dem i at de realiserer og forbedrer sig selv igennem det vanebrud de gennemgår. Men deres selvbevidsthed fordrer også at man ikke kan bede dem bryde vaner som de er tilfredse med. Grundlæggende vil denne type mennesker hellere bruge deres tid og kræfter på at ændre på ting som udspringer af et reelt behov end på at prøve nyt af bare for at prøve noget nyt.
Anderledes ser det ud med vanebærerne. Grundlæggende kan de deles ind i to kategorier, minus den kategori som blot holder fast i en vane der gør dem glade og fungerer.
Vanebærer 1.0
Vanebærer 1.0 er den klassiske vanebærer som ubevidst bærer rundt på en vane uden at overveje alternative handlemønstre. Vi kunne også kalde personen “den apatiske vanebærer” fordi vedkommende ikke ændrer vane til trods for at vanen ikke fungerer optimalt eller skaber den glæde som den retteligt burde.
Denne apatiske tilstand kan have et hav af (psykologiske) forklaringer men den fordrer en udtalt mangel på alt hvad der karakteriserer en vanebryder. Der er ingen evne til at se sig selv udefra og erkende at vanen ikke fungerer, der er intet kreativt potentiale til at skabe nye løsninger med. Der er muligvis organisatorisk sans, men kun i kontinuerlig form, ikke til sans til at forandre og endelig er der ingen kraft til at handle anderledes.
Vanebærer 2.0
Vanebærer 2.0 kunne vi kalde den “pressede vanebærer”. Her er tale om mangel på ressourcer i form af tid, penge og overskud til at sætte gang i processen vanebrud. Egentlig kan denne vanebærer have alle karakteristika for en vanebryder liggende latent, men samtidig være presset så meget af andre faktorer at der ikke er mulighed for at disse karakteristika kan udfolde sig i fuldt flor.
Som Thomas Lütken formulerer det i interviewet; “Hvis tigeren er efter os ude i skoven … så er vi nødt til at løbe som vi har lært det, der er ikke tid til at eksperimentere med nye måder.”
Denne vanebærer er måske i virkeligheden, uden at jeg har statistisk belæg for det, på fremmarch. Når man ser på omtalen af stress og mennesker der føler sig pressede så kan det bidrage til det indtryk at de vaner vi har er resultatet af et pres.
Øjenhøjde og forståelse vinder hjerter
Nødvendigt for alle tre grupper er det at møde dem hvor de er. Uanset om din målgruppe indeholder flest vanebrydere eller vanebærere går den lige vej til deres hjerter gennem at vise udpræget forståelse for deres situation og oprigtigt indtænke den i din produktudvikling.
Sværest er det at forstå den apatiske vanebærer. Grundlæggende mangler denne type person nemlig det væsentligste; at kende sig selv. “Man skal elske sig selv før man kan elske andre” er i den sammenhæng et rigtigt ordsprog. En forbruger der ikke er sig selv bevidst og bevidst om konsekvenserne af sine vaner er i sagens natur næppe heller i stand til at formulere hvad der vil rykke vedkommende. Her er ikke blot tale om at skabe heartshare, men måske i virkeligheden mere at vække hjertet til live. At forbrugeren/vanebæreren skal lære at tænke med følelserne.
Nemmere er det med den pressede vanebærer. Det er et spørgsmål om analyse. At møde denne type vanebærer hvor vedkommende er og analysere situationen sammen med denne gruppe. I produktudviklingen/tilpasningen skal man tage højde for og inddrage den situation og det pres som vandbæreren er i. Det må nødvendigvis munde ud i at vanebæreren/forbrugeren får nogle alternative metoder til at bryde det pres så vedkommende nemmere kan sætte gang i sit vanebrud og åbne op for hvad der vil vinde dennes hjerte.
Kend dig selv og din virksomhed
Men før denne process med at identificere hvad målgruppen består af, er der et endnu vigtigere step, nemlig at klarlægge hvilken gruppe virksomheden og du selv hører til. At skabe heartshare kræver at du også åbner dit, og virksomhedens hjerte og tør bryde med de sædvanlige rutiner om produktudvikling. Hvis vanen omkring produktudvikling gennemsyrer organisationen må du gennemgå hvorfor det forholder sig således og tage de nødvendige skridt til at ændre det. Ingen giver sit hjerte væk uden at få noget af mindst samme værdi igen.