De fleste der beskæftiger sig med markedsføring kender radar skærmen hvorpå man plotter sine konkurrenter ind. I det følgende vil jeg forsøge at gøre rede for hvordan radaren kan tjene som måleenhed for hvor man har / hvor man gerne vil have sine forskellige kundegrupper.
Som tidligere nævnt er det ikke muligt at vinde hjerter uden at knuse andre. Hvis man som virksomhed vil have engagerede, loyale, fanatiske forbrugere er det næppe sandsynligt at man kan satse bredt.
Inden for den gruppe man har udvalgt sig som dem man vil engagere er det formentlig sådan at ikke alle har de samme føleleser og det samme engagement fra starten af. I reklamebranchen taler man om “first movers” og “followers” som beskrivelser af grupper der er hhv. hurtige og langsomme til at samle en trend op. Det samme kan anvendes på følelser og engagement. Ikke alle er lige disponerede for at engagere sig hurtigt og ikke alle lader deres følelser omslutte et produkt fra starten af. Som virksomhed er det selvfølgelig en mulighed kun at satse på dem der umiddelbart føler og engagerer sig, men det vil give god mening at arbejde med at styrke følelserne hos alle i den målgruppe man har udvalgt.
For at kunne dette må man identificere de enkelte undergruppers nuværende følelses og engagmentsnivau. Dette kan gøres ved såvel kvantitative som kvalitative data og især fokusgrupper og enkelt interviews bør være velegnede til at identificere med hvilken hastighed folk udvikler forholdet til et nyt produkt.
Ved at indtegne de identificerede forskelle på en radarskærm vil man få et overblik over hvor mange der er engagerede med følelser på hvilket plan. Man kunne kalde det “level of engagement”. Herunder har jeg vist det med en radarskærm hvor hver ring symboliserer en grad af engagement. “P” er produktet eller brandet. Altså midten af radarskærmen.
Som det ses herover inddeler jeg følelserne alt efter hvor “stærke” de er, subs. hvilken effekt de forventes at have på folks handlinger. Jo mere dominerende følelser jo større sandsynlighed for at man handler efter dem med det samme.
I hver af ringene i radarskærmen indsættes et tal, det tal kan enten være et konkret tal som 17 i små 20 i mærkbare, 5 i stærke og 2 i dominerende, som repræsenterende personer fra en fokusgruppe, eller det kan være procentuelle tal udregnet fra mere kvantitativt materiale. Under alle omstændigheder giver det et bedre indblik i hvor mange man kan forvente der føler stærkest og dermed engagerer sig umiddelbart.
En anden relevant synsvinkel er at anskue “p’et” som person. Altså personen man ønsker at påvirke. Og herefter bede personen placere produkter alt efter hvor meget produkterne påvirker ens hverdag. (Tak til Patrick Damsted for den vinkel)
Jeg vil prøve at anvende dette og undersøge hvilke produkter der flytter følelserne En sådan “hvis du strandede på en øde ø, runde..” .